Blomster Tid åbnede d. 28. februar 2013 og ejes og drives af Helle Gamst.
I samarbejde med Erik Gamst og nogle dygtige og søde piger er ideen med forretningen at bringe glæde til mennesker ved at sælge friske blomster og planter – altid med et smil og til fornuftige priser. Dette kan lade sig gøre, da vi fortrinsvis køber vores blomster i Holland eller direkte hos danske gartnere.
Før vi startede havde Erik sit daglige virke som blomstergrosser på Grønttorvet i København og inden da, mange år som selvstændig blomsterhandler. Jeg derimod arbejdede som farmakonom på et apotek, hvilket må siges at være en helt anden boldgade. Men til fælles har vi vores glæde og fascination for og af blomster og vi sætter en ære i at have et stort udvalg af spændende blomster og i at levere en god kundeoplevelse.